Tilbage Skotsk whisky

Strathmill 24 års

DKK 985,00

Ophavsland: Skotland

Område: Speyside

Producent: Strathmill

Produkt: Single Malt

Alder: 24 år (1990 – 2015)

Fad: Sherry butt

Styrke: 55,8%

Størrelse: 70 cl.

Sample: Klik her

Udseende: en lys hvidvins farve.

Aroma: En varm og spændene staldkarakter er det første man rammes af. Den kildrer i næsen og åbner op for hamp, stråtag og nyhugget brænde. Dernæst kommer vanilje og egetræs karakter som minder mig fuldstændig om et whiskylagerhus fyldt med ‘Angels Share’. Meget interessant! I bouqueten findes også honning, tørret mango, rosiner og en anelse karamel. En form for fugtigt lagret fad, metallisk karakter, kælder og Karl Johan svampe hænger i baggrunden. Man fornemmer også smør, en smule sherry, kandiseret æble og en anelse lakridsrod. Derudover dufter man lidt peber, koriander og karse.

Krop: Let fyldig, stikker på tungen, halvtør.

Smag: Først og fremmest smager man egetræ og fyrretræ. Så kommer der krydderurter i form af fransk estragon, basilikum samt anis. Dernæst oplever man de sødere toner som let saltet karamel, honning, vingummi og en anelse sherry præg. Den har fine grønne noter af strå, karse, drueskin og birkeblade. Eftersmagen er halvlang med friske toner af nyklippet græs, hasselnød og maltet korn.

Oplevelse: Strathmill startede ud som en kornmølle i 1823. Men som følge af whisky boomet i 1890erne, ikke mindst i Speyside, så åbnede Strathmill op for destillering i 1891. De skiftede derved også navn i 1895 fra Glenisla-glenlivet, til det nuværende Strathmill som på Galisk betyder mølle (mill) i den lave, eller lange dal (strath). Produktionen foregå i 2 wash stills og 2 spirit stills, samt 7 varehuse. Vandet henter de, som så mange andre i Speyside, fra floden Isla. De laver 1,8 millioner liter ren alkohol om året. Ret imponerende. Den har en meget interessant og indbydende bouquet. Alderen, styrken og navnlig duften trækker gevaldigt op her. Og den udviser fine nuancer af sherry som på ingen måde virker overdøvende. Meget læskende.

 

På lager