Beskrivelse
Hyde 6 år Single Grain Irish Whiskey er en klassisk Irsk Grain Whiskey; triple destilleret og modnet på Amerikanske Borubon fade. Som flere af de andre Hyde Whiskey har den vundet flere præmier i internationale smagskonkurrener. Se flere oplysninger på vores Facebook side.
Udseende: Gyldne halmstrå i solnedgang.
Aroma: Allerede da glasset blev skænket, bredte der sig en herlig duft af Grain Whiskey. Til at starte med har den en skarp og krydret karakter med duft af oversavet træ, chili og lidt ætanol. Så kommer karamel, vanilje, honning og malt ekstrakt. Den har også en kompleks lagret duft af mæsket korn, bivoks, svovl og gær. Derefter dufter man fersken, kogt mango, gyldne æbler, modne pære og lidt havtorn. Så kommer jasmin, hvide roser og neglelak. I baggrunden dufter man også grape, lidt citrus og lakrids.
Krop: Mellemfyldig, skarp, olieagtig og halvtør.
Smag: I begyndelsen smager man kogte paradisfrugter blandet med halmstrå og masser karamel. Så kommer vanilje, peber, chili og sød lakrids. Dernæst smager man ingefær, krydderurter og honning, blandet med modne æbler og træ karakter. Man oplever også lidt appelsinmarmelade, mandler, toffee og smør. Eftersmagen er halvlang med en silkeblød og sødlig smag af Bourbon.
Passer til: Hvidskimmel oste, stærk mad, skaldyr eller foran pejsen.
Oplevelse: Irske Hyde, som produceres på Hibernia Destilery, har her fremstillet en typisk Irsk Whiskey! En Grain whisky som er triple destilleret på en Coffey-still (kolonne kedel). Den er lavet af bygkorn og majs fra Irland. Whiskey’en har ligget på Jack Daniels tønder, som rummer 200 liter, i 6 år. Desuden er den tappet direkte på flaske uden at blive blandet eller filtreret. Inden de hælder spritten på fad så forkulder de tønden med ild, op til 1 minut. Dette kaldes ‘Heavy alligator char level 5’. Det er relativt længe og åbner virkelig op for porerne i den amerikanske eg. Desuden frigiver det stoffet vanillin og karamellisere træsukkeret. Jeg kan anbefale at man besøger Hyde’s hjemmeside, som virkelig går i dybden med fremstillingen af deres whisky. På grund af den forholdsvis korte tid på fad når whiskey’en ikke at blive alt for sød og bibeholder en skarp karakter, som giver en frisk og krydret oplevelse.
Hyde har genopdaget Irsk Grain whisky. Og de har formået at gøre den interessant! Hyde 6 år Single Grain Irish Whiskey giver baghjul til de gamle fordomme om at ‘irsk whiskey er alt for sødt’. Det er en dram som er let at nyde. Og den passer godt til en kold vinteraften foran pejsen mens sneen daler langsomt udenfor.
Præmier: I 2016 vandt Hyde Single Grain Irish Whiskey en guldmedalje ved Irish Whiskey Awards. I 2017 vandt den fire guldmedaljer ved hhv. Irish Quality Food Awards, ved China Wine & Spirits Awards, ved SIP Awards International Spirits Competition, og ved Berlin International Spirits Competition vandt den i kategorien Irish Single Grain Whiskey of the Year. Derudover har den vundet et par sølv- og broncemedaljer.