FioniaFlasken nr. 4 kommer fra Highlands destilleriet Macduff
Fioniaflasken nr. 4
Original price was: kr. 635,00.kr. 535,00Current price is: kr. 535,00.
Macduff Distillery 9 års
Type: Single Cask
Alder: 9 år
Alkoholstyrke: 56,6%
Cask: Barrel Nummer 8102353
Aftapper: Whiskybroker
Ikke på lager
Beskrivelse
Næsen: Umiddelbart en meget svær næse, som mest af alt bare er skarp og pebret. Man kan sagtens fornemme en del frugtighed og også noget syrlighed, men det er maskeret af fadet og alkoholen. Den bliver meget bedre med vand og man skal ikke være bange for at komme rigeligt i. Nu er der pludselig friskpresset citron, fersken og bagt pære. Der er også en duft af blomster som syren og stokroser, der er krydret med lidt honning. Der er tillige masser af vanilje og det er nok det, som får mig til at tro at vi har at gøre med en first-fill bourbon barrel. Fremragende næse, men den kræver lidt arbejde.
Smagen: Smagen uden vand er igen bare skarp og fyldt med alkohol. Den er klasser bedre med vand og så er der pludselig masser af vanilje og honning. Der er også noget banan og den udvikler sig på tungen, så den til sidst bliver ret maltet og rigtig sød. Den prikker stadig dejligt på tungen, selvom der er tilsat vand og den er virkelig cremet. Der er ikke voldsomt meget kompleksitet, men det der er fejler bestemt ikke noget.
Eftersmagen: Lang frugtig og sød eftersmag med mere honning og sådan en græsagtig tørhed, som giver sig til kende til sidst i eftersmagen.
Lad mig være helt ærlig… Jeg bryder mig slet ikke om, hverken næsen eller smagen uden vand. Alkoholen og ungdommeligheden maskerer simpelthen alle de nuancer, som virkelig gemmer sig i denne dram, og mit råd er derfor at du tilsætter noget vand, og gerne så meget at den kommer under 46%, da det først er der den begynder at åbne sig. Der her er en af den slags whiskyer, som kræver noget af personen, der drikker den. Du kan ikke bare hælde den op i glasset og kaste den ned i halsen uden at den straffer dig med sin ungdommelighed og skarphed. Der skal kæles lidt for den og den skal have lov til at udvikle alle sine nuancer. Så bliver man til gengæld også belønnet med en fremragende dram, som både er ung og levende samtidig med at den er forholdsvis kompleks og afrundet. Der gemmer sig en masse sødme fra bourbonfadet og eftersmagen er virkelig lang og lækker. Den er et bevis på at alder ikke altid betyder noget for en whisky og der er masser af kvalitet i denne her aftapning. Det skal bare lige lokkes frem først. En flaske koster 525 kroner og det er ikke svært at anbefale den til den pris.
Smagsnoter af Whiskyflasken.dk