Tilbage Skotsk whisky

Fioniaflasken nr. 5

kr. 595,00

Ophavsland: Skotland

Område: Lowland

Producent: Girvan

Produkt: Single Grain Scotch Whisky

Alder: 9 år på amerikansk eg. 17 måneder på Oloroso fad.

Styrke: 58,9%

Størrelse: 70 cl.

Udseende: En flot mahogni glød, hen af mørkt kobber.

Aroma: Allerede ved skulderhøjde fornemmer man en herlig duft af karamel. Når man så får duftorganet i glasset, mødes man af en varm duft af vanilje, brun farin og en smule chili der kildre i næsen. Dernæst åbner den for både tørre egetræs karakterer, samt en lækker skarp salmiak duft. Man oplever også både créme brulée, engelsk lakrids, brændte mandler og selvfølgelig en hel del ædel sherry. Efter lidt tid i glasset udvikler den spændende nuancer af basilikum, hvid peber, citrongræs, enebær og en anelse muskatnød. Desuden kan man dufte en skøn appelsinmarmelade blandet med kandiserede æbler. I baggrunden finder man en let floralisk renhed, der afbalancerer sødmen og giver behagelige toner af hvede, birkeblade og bonderoser.

Krop: En kraftig og stærk smag, der brænder godt i munden og giver hår på brystet. Meget fyldig og dejlig tør.

Smag: Til at starte med oplever man en mindre eksplosion i munden, af smag og styrke. Man oplever især vanilje og fadkarakter, blandet med peber og stærk chili. Dernæst åbner den op for mæsket korn, både byg og hvede, samt en overraskende ren smag af honning og lakrids. Man oplever også tørrede abrikoser, kandiseret æble, rosiner og kogt paradisfrugt. Så kommer der spændende nuancer af læder, egetræ, kanel, olie, nye gummisko og en smule sort te. Man fornemmer desuden både tør sherry, anis, valnødder, marcipan og helt mørk chokolade. Eftersmagen er varm og lang, og smager læskende af tørrede dadler, vingummi og lækker créme brúlée.

Oplevelse: Wow! Den starter brand på tungen og sætter fut i tilværelsen! Det er virkelig en single grain whisky der vil noget.

I den sydlige del af Skotland finder man Whisky distriktet Lowland. De skønne rullende bakker, store skove og smukke søer ligger som et maleri, bagved de få tilbageværende destillerier. Tæt på den hyggelige havneby Givan ligger destilleriet af samme navn. William Grant & Sons (også kendt som Glenfiddich’s grundlægger), byggede Girvan destilleriet i 1963. Der har man specialiseret sig i Grain Whisky. De destillerede altid 3 gange i Coffey Stills (kolonne kedler), indtil 1995 hvor de installerede deres første vakuum-kolonner, der blandt andet destillerer ved hjælp af undertryk. Nu har de 6 kolonne-kedler. Girvan anvender skotsk hvede, som de selv tørrer og derefter gærer i 60 timer. Vandet får de fra floden som også hedder Girvan. Interessant nok er det også netop på Girvan destilleriet at man laver Hendrick’s Gin. Selve destilleriet ligger i en gammel bombe fabrik fra 2. verdenskrig. Måske er det derfor man oplever en eksplosion i munden, første gang man smager FioniaFlasken No.5! Det er virkelig en oplevelse for selv de mest hardcore Whisky kendere, samt alle der tør give sig i kast med Cask Strenght.

Derudover kan vi stolt sige at vi fremskaffede nogle utroligt lækre Oloroso fade fra Spanien, som vi fik sendt til Skotland og påhældt denne specielle 10 års Girvan. Siden lå Whiskyen og tog smag fra de ædle fade i over 17 måneder. Og dét kan smages! Man får både den rene karakter fra Grain whiskyen blandet med fine, sødmefulde undertoner af sherry. Og så er den ovenikøbet på hele 58,9%, hvilket bogstaveligt talt brænder sig fast i hukommelsen. Man får virkelig noget for pengene!

Vi, hos FioniaFlasken.dk, synes det har været en rigtig spændende oplevelse selv at være med til at diktere Whiskyprocessen hele vejen fra jord til bord. Og det bliver bestemt ikke sidste gang vi gør dét heller. Så læn dig nu tilbage og nyd denne unikke og smagfulde dram, der sender tanker tilbage til de frodige grønne dale i Lowland.

 

Ikke på lager